TikTok Pengeberegner (Anslå Influencer Engagement og Indtjening)

TikTok Pengeberegneren giver mulighed for at udregne den anslåede indtjening fra ens TikTok konto, hvis man tror, man er influencer baseret på ens engagement og antal følgere. Dette er for den “vestlige” version af TikTok, ikke for den kinesiske version, Douyin.


TikTok Pengeberegner (Anslå Influencer Engagement og Indtjening):


TikTok Beregner til Influencer Indtjening

Redskaberne nedenfor er ikke officielle TikTok redskaber og er ikke på nogen måde sammenkoblet med eller anbefalet af TikTok. Vi har udviklet dette redskab for at give influencere retningslinjer for potentielle indtjeningsmuligheder. I den sidste ende er det både brandet og influenceren, der forhandler  det, de anser for at være en fair pris for at anbefale et produkt eller en service. Dette er kun anslået og kan variere meget i forhold til niche, land, publikums placering og også publikums hengivenhed til brandet.

Estimated Total Earnings by Account

Drag the sliders to calculate potential earnings

TOTAL LIKES

TOTAL FOLLOWERS

TOTAL VIDEOS

Engagement Rate:

0.00%

Estimated Earnings Per Post:

$0 - $0

Note:

I modsætning til YouTube, hvor man kan sælge plads i sine videoer og på sin kanalside til en pris, der fastsættes af Google, Giver TikTok endnu ingen belønning til de fleste af deres brugere for at have annoncer på de fotos, de slår op. TikTok-influencere og brands har som sådan ikke en mellemmand eller faste priser, hvis de vælger at arbejde sammen. Brands laver aftaler med influencere, og priserne kan variere meget afhængigt af omstændighederne. På den anden side er der en ting, der er gennemgående i næsten alle sager - influencere bliver bedre betalt, hvis de både har en høj grad af engagement og et stort antal følgere. Brands har fundet ud af, at man nemt kan købe følgere, som er uden praktisk betydning for noget som helst. Derfor er de langt mere interesserede i, at man har oprigtige følgere, nemlig dem, der reagerer på ens opslag.

TikTak er for øjeblikket ved at afprøve annoncer, der kan købes ved at afgive bud, og dette kan føre til en forandring af den måde, influencere kan få en indtægt på platformen i fremtiden. Ifølge Adweek har TikTok fortalt agenturer, de samarbejder med i USA, at de arbejder på en mulighed med annoncer på platformen, som man byder på. Med annoncer, der bydes på, vil annoncører blive i stand til at byde imod hinanden for de annoncepladser, de ønsker på en platform, man selv kan styre. Man må antage, at TikTok vil udvikle et program til deling af omsætningen på samme måde, som YouTube har gjort.

Det er klart, at jo højere ens engagement er, jo mere succesfuld vil brands anse én for at være, og jo mere vil de være villige til at betale. Det er vanskeligt at finde overordnede engagementsberegninger for TikTok - alle de, der er offentliggjort, ser ud til fejlagtigt at ligestille engagement med den procentdel af folk, der åbner appen en gang om dagen. Men, som med de fleste sociale medier, kan man beregne sit individuelle engagement på TikTok med følgende formel: ((Antal hjerter + antal kommentarer)/antal følgere)x100. Man kan beregne dette enten for et enkelt opslag eller overordnet. Vi foreslår, at man lægger tallene for de seneste 20 oppdateringer sammen, når man laver den overordnede beregning.

tiktok engagement rate

Data leveret af Influencer Marketing Hub i samarbejde med The Influencer Marketing Factory


At få sin TikTok konto til at Vokse

TikTok er stadig ret nyt, selv når man medtænker dets tidligere liv i form af Muscial.ly. Derfor er folk stadig i gang med at udforske de bedste metoder til at få succes på platformen. Ironisk nok er en af de mest succesfulde metoder at arbejde med TikTok sammen med andre netværk. Nogle af de førende TikTok influencere præsterer også usædvanligt godt på YouTube med en slags “Best Of TikTok” opsamlinger - og de forstår at udnytte YouTubes etablerede annoncesystem.


Forstå Dit Publikum

Man må begynde med at spørge, hvorfor folk skulle ønske at følge én. Hvad har man at byde på, som tusindvis af andre konti ikke tilbyder? Er det underholdning? Er man en dygtig sanger, musiker, danser eller stand-up komiker? Er man så dårlig til de ting, at man kan gøre sine videoer sjove? Kan man lave underholdende videoer med practical jokes? Kan man motivere folk eller give dem værdifulde tips til at forbedre deres liv? Er man bare endnu en, der mimer til sange uden at tilføre værdi til sine videoer?

Det hjælper også én til bedre at kende sit publikum. Man laver ikke videoer til sig selv. Man skal heller ikke lave en bred vifte af videoer i forsøget på at behage alle. Succesfulde TikTokkere laver videoer, som de ved, deres publikum vil elske. Det er meget nemmere at vie sin opmærksomhed til en bestemt gruppe mennesker, snarere end bare at lave tilfældigt indhold.

NYT: Tjek TikTok Hashtag Generatoren for at forøge synligheden og mængden af følgere på TikTok

Skab en Perfekt Profil

En af de vigtigste sektioner på TikTok er ens profil. Det er den “side”, hvor man kan skabe sin identitet. Man vil gerne have sin profil til at virke attraktiv for det publikum, man har til hensigt at få.

Profilen er nødt til at fremhæve ens identitet som skaber af indhold. Den er nødt til at vise ens tiltænkte publikum, hvorfor de skal abonnere på ens side.

Ens profil er det sted, hvor man giver en masse mennesker det første indtryk, så man er nødt til at skille sig ud fra mængden.

Hvis man starter fra bunden, har man chancen for at skabe det perfekte brugernavn. Man vil gerne have, at det er nemt for folk at sige og stave, og det skal helst være relevant for én og ens niche. Ideelt set burde man have det samme brugernavn på alle sociale profiler, så ens TikTok fans kan se, når de har fundet ens YouTube-, Twitch- og Instagramkanal.

Den type af videoer, man har tænkt sig at dele, bør være indlysende for alle, der kigger på ens profil.

Men man skal være forsigtig, især hvis man er en typisk ung TikTokker. Der er modbydelige mennesker, som misbruger TikTok. Man skal ikke afsløre for meget privat information på sin profil eller uploade billeder og videoer, som mistænkelige personer kan misbruge. Af den grund bør man sikre sig, at der ikke er noget i baggrunden af ens billeder og videoer, der viser for meget information om, hvor man bor.


Følg de Grundlæggende Regler og Konventioner ved Upload af Videoer

Der er særlige forventninger til TikTokkere, når de uploader videoer. Til en begyndelse må man sikre sig, at man ikke overtræder TikToks retningslinjer for indhold. Der må ikke være noget, der er upassende i ens videoer, ingen hadefuld retorik, racisme etc. Husk at visse voksne misbruger TikTok, så man skal være forsigtig, når man uploader videoer af sig selv, mens man gør helt almindelige dagligdags ting, som de modbydelige mennesker kan misbruge (for eksempel, er det virkeligt en god ide af uploade videoer af sig selv og ens venner i nattøj, hvis man sover hos hinanden?). Husk, at TikTok er et offentligt socialt netværk. Alle kan se ens videoer.

Ligesom hos Instagram og IGTV er konventionen hos TikTok at uploade videoer i højformat. Det ideelle format er 1080x1920. Skriv en passende beskrivelse af hver video og inkluder relevante hashtags. Vær sikker på at vælge den mest passende kategori til videoerne.


Lav Konsekvent Indhold

Man vil gerne skabe et konsekvent mønster, så ens publikum ved, hvad de kan forvente. Der er ikke nogen pointe i at være et “one hit wonder”. Hvis folk ved, at de kan forvente en bestemt type video fra en hver tirsdag og fredag, vil de begynde at regne med det og vil vende tilbage til TikTok på de dage for at se ens seneste video. Det er også mere sandsynligt, at de vil fortælle deres venner om en, og dermed kan ens publikum vokse endnu mere.

Man kan overveje at tilføje korte hverdagsagtige videoer imellem sine vigtigste videoer. Det hjælper publikum med at forstå én bedre. Alternativt kan man også lave vlogs ved siden af ens mere niche-specifikke videoer.

Ideelt set vil man gerne have alle sine videoer indenfor nichen til at have samme udseende og udtryk - man bør skabe sin egen stil. Dette er også tilfældet, selv hvis man bare laver enkle videoer, hvor man mimer til musik. Ret mange af de største TikTokkere begyndte ved at lave mime-videoer, men deres valg af sange og måden, de lavede videoer på, gjorde dem nemme at genkende. 

Hvis man uploader videoer uden musik, bør man få dem til at fortælle en historie med ens stemning og stil. Man kunne have segmenter, der ligner hinanden i hver video og optage videoerne på måder, der ligner hinanden.


Engagér Dig med Dit Publikum

Engagér Dig med Dit Publikum

Man må aldrig glemme at interagere med sine seere. Man skal sørge for at svare på de kommentarer, folk efterlader ved videoerne. Det kan virke som hårdt arbejde, men det giver ens følgere indtryk af at man bryder sig om dem og lægger mærke til dem.

Overvej at gå live engang imellem og at interagere med dine fans, mens du streamer. Del de dele af dit liv, du ikke har noget problem med at fortælle om. Jo mere, de tror, de kender én, jo bedre vil de synes om én og ens videoer. Det kan være en udfordring at optræde med live musik, men ens fans vil elske det, hvis man føler sig tryg ved at gøre det. Ellers kan man bruge live sessioner til at diskutere emner, der interesserer ens fans, lave sessioner med spørgsmål og svar og muligvis have gæster i sin video.


Promovér dine TikTok videoer på Dine Andre Sociale Kanaler

Man skal promovere sine videoer på sine andre sociale kanaler og også på sin blog, hvis man har en. Jo flere mennesker, der kender ens indhold, jo flere vil se det og synes om det. Jo mere man promoverer sit indhold, jo flere nye følgere vil man sandsynligvis få, og jo tættere kommer man på at blive anset for at være influencer.


At forøge Værdien af Sine Produktioner Over Tid

De fleste starter på TikTok med et begrænset budget, udstyr og færdigheder. Over tid bør man være i stand til at udvikle sine færdigheder og forhåbentligt, når først man kan tjene penge, kan man forøge sit budget og også forbedre sit udstyr. Nøglen til succes på TikTok er at producere videoer af høj kvalitet.

Man bør bruge tid på at lære de færdigheder, der kræves for at lave gode film. Forsøg at lave hver video bedre end den forrige.


At Tjene Penge på TikTok

Indtil TikToks annoncenetværk blive yderligere udviklet, vil den nemmeste måde for TikTok influencere at tjene penge på være at at lave direkte aftaler med brands. Efterhånden som folk bliver mere kendte på platformen, vil de begynde at tiltrække brands, som kontakter dem med forretningsforslag. Når først man kan tælle sine følgere i tusinder, kan man begynde med at kigge på, om man kan tjene penge på TikTok. Man har set firmaer betale mellem $200-20.000 pr. videoe, som promoverer brandet, afhængigt af den enkeltes indflydelse.

Nogle af de måder, indfluencere kan tjene penge på, inkluderer:

  1. At promovere brands i sine videoer (præcist som enhver anden Influencer Marketing), enten direkte eller mere indirekte (som en “unboxing” video eller simpelthen ved at være iklædt et mode-brands tøj i sine videoer)
  2. Kryds-promovering, altså at promovere sine promoverede videoer på andre platforme, for eksempel hvis man har en god indtægt fra YouTube, kan man bruge sin TikTok kanal til at sende folk over på ens YouTube kanal.
  3. At bruge sine TikTok videoer til at promovere produkter, man sælger et andet sted.
  4. At lave live videoer og modtage drikkepenge fra sine seere (tidligere kaldet Live.ly, men nu kaldet Go Live)

social platforms used by marketers

About the Author